Alle disse egenskaber genfindes både i hendes personlige livsbane og i hendes værker. Denne energi og karakterstyrke har været nødvendig for at kunne skabe et liv baseret på glæden ved at leve med træ. Først som møbelsnedker, senere som konservator af antikke møbler.

Begge dele indebærer et arbejde, der er hårdt og krævende. Hun har lært sig at beherske træ, således at det tjener vore formål, samt at udbedre de skader tiden har givet vore elskede møbelstykker. Men først og fremmest har hun lært sig at forstå træets natur på en ny og personligt engageret måde.

Merete Larsen har således drejet i træ i 10 år. De kendte træsorter som ask, bøg og ahorn bearbejder hun med de enkleste redskaber. Men også med en viden og en indsigt og forståelse for materialet, som hun aldrig bliver færdig med at forædle og fuldende. Hun udfører denne kunstneriske aktivitet med den ærbødige omhu, som er tvingende nødvendig, når man vil bearbejde et levende materiale.

Tilskyndet dels af lyst og dels af inspiration har Merete givet sig i lag med en ny udfordring, i ensomhed i sit atelier. Det kræver styrke og fysisk udholdenhed, sammen med tålmodighed og en stor åbenhed, at opnå denne umiddelbare evne som i dag gør det muligt for hende - når hun skærer et træ op med sin motorsav - at forestille sig den effekt, som hun kan trække ud af denne tilfældige træstamme. Fra begyndelsen havde hun et klart og tydeligt mål: at uddrage fine og enkle former af disse massive træstammer. Kort sagt, at gå til den yderst grænse i drejningsprocessen, således at træet bliver reduceret til en millimeters tykkelse, og lader lyset passere, som i de 1700-tals porcelænsværker Merete holder så meget af. Med tiden er hendes formgivning blevet mere fyldig og mere kontrolleret, hvorved kontrasten forøges mellem det monumentale og det usigelig lette.

Merete Larsens fremgangsmåde er styret af hendes søgen efter den fuldendte form. Hendes virkelige talent ligger i at kunne skabe den perfekte form - uden at formen fastfryses

i forfinelsen. Det perfekte er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udforske materialets mystik. Den magiske gennemskinnelighed som er hjertet i denne perfektion lader os se det organiske materiales hemmelige strukturer, det kaotiske mønster af selve livet. Og når Merete derudover farvelægger sin værker, eller brænder et mønster ind i dem, sker det uden at hverken træets gennemskinnelighed eller struktur ødelægges. Til trods for hendes mesterlige udnyttelse af træet, mister dette aldrig sin egen identitet.

Udover det rent æstetiske er der en levende spænding i hendes værker, som skyldes den tilsyneladende dobbelt effekt, der ligger i at anvende en stram fremgangsmåde for, som det synes, at opnå en vis stofløshed, ikke for at fornægte genstandens fysiske natur, men snarere at forøge og bekræfte den ved at give den en magtfuld og alligevel let fremtoning.

Merete Larsen taler om sit arbejde med en håndværkers beskedenhed - men der findes i disse lette og sublime skåle noget der går udover ren og skær dygtighed, men som vi ikke vil prøve at definere.